DiversePosted by Berit Damgaard Tue, May 11, 2010 14:06:30Jeg er for tiden på dagpenge, og det koster mig derfor en timeløn, hvergang jeg poster på Udkanter.dk. De penge kan jeg ikke undvære, så derfor har jeg desværre ikke råd til at poste, før jeg får et rigtigt job.
Indtil da må I have det godt.
Venlig hilsen
Berit
HverdagslivPosted by Berit Damgaard Sat, April 17, 2010 11:50:37Min mor havde en meget kort skolegang. Hun var overbevist om, at matematikken i realskolen var meget svært, for det havde hun hørt fra mange. Jeg gik selv i realen og drillede hende derfor ved at bede om hjælp til matematikopgaverne. Altså pænt over det niveau hun var blevet undervist på. Hver gang protesterede hun. Hver gang sad hun 5 min. senere dybt forbløffet og hjalp mig. For hun forstod jo alting, hvis bare hun fik det at vide. Jeg husker stadig den gang, hun lærte procentregning.
”Mor, vil du ikke lige hjælpe mig med lektierne?”
”Kun fem minutter for jeg har travlt. Jammen… Det er jo procentregning! Det kan jeg jo slet ikke finde ud af! Husk på, at jeg jo kun har gået i skole i 7 år og kun hver anden dag. 3 dage om vinteren og 2 dage om sommeren.”
”Det er ikke svært. Procent kommer af latin pro centus, der betyder hundrededele. 10% betyder ti hundrededele og 50% betyder halvtreds hundrededele.”
”Er det det hele?”
”Ja.”
Så satte vi os ned og ordnede min hjemmeregning. Hun var rystet over, at procent-
regning var så nemt. Virkelig rystet.
Nogle dage senere havde hun et enkelt supplerende spørgsmål om momsberegning. Derefter havde hun helt styr på procentregningen. Det fik hun også brug for, da hun senere blev lokket til at hjælpe mig med handelsregning, som hun heller ikke havde prøvet før, men som hun også bare ordnede uden instruktion.
For hende var den store udfordring ikke at forstå matematikken men at rumme, at hun kunne gøre ting, man formodedes gå længe i skole for at lære. Det var værre endnu, for hun syntes, det var sjovt! Husmødre formodedes ikke at være vilde med matematik i den lille by, hvor jeg voksede op i 60’erne og 70’erne. Det gav unægtelig lidt rod med husmoderrollen. Matematikken forblev et sært appendix til hendes liv, som hun aldrig rigtig fandt ud af, hvad hun skulle stille op med.
HverdagslivPosted by Berit Damgaard Mon, April 12, 2010 15:32:49Første gang jeg oplevede en arbejdsplads med en beslutningsproces, jeg forstod og kunne lide, var i en lægemiddelvirksomhed. Jeg har hørt adskillige handlekraftige ikke-hsp’ere brokke sig over, at burokratiet i lægemiddelbranchen er urimeligt tungt. Det er jo komplet umuligt at demonstrere handlekraft, at skære igennem og træffe en hurtig beslutning! Til gengæld er de mange hsp’ere i branchen begejstret for en grundig og styret beslutningsproces.
Et par eksempler, de fleste hsp’ere vil sætte pris på er at:
- Nedskrevne procedurer følges til punkt og prikke. Ingen modstrid mellem hvordan tingene skal gøres og hvordan de faktisk bliver gjort. Dejligt.
- Før man starter på et nyt projekt, skal man beskrive præcist, hvad formålet med pro-
jektet er, og hvilken opgave der skal løses. Skal der købes nyt udstyr, nedskriver man omhyggeligt og præcist alle de kriterier udstyret skal opfylde. Projektets mål ligger altså fast fra begyndelsen og flytter sig ikke, med mindre de involverede er enige om det. En effektiv beskyttelse mod projektglidning.
- Nye produkter eller andre ændringer introduceres ikke med mindre alle relevante afde-
linger og ansvarsområder giver grønt lys. Man har altså indflydelse på rammerne for sit eget ansvarsområde og risikerer ikke, at der kommer pludselige, uhensigtsmæssige ændringer fra andre afdelinger.
- Bundgrænsen for kvalitetssikringen er fastsat af EU og skal overholdes. Det er ikke tilladt at spare på sikkerheden af hensyn til omkostningerne. Kvalitetssikringen er derfor beskyttet mod udhuling.
Aldrig før har jeg haft et job, hvor indflydelsen i den grad hang sammen med ansvars-
området. Desværre blev fabrikken lukket og flyttet til udlandet. Men jeg er glad for at have oplevet en arbejdsplads med en høj andel af hsp’ere og med en beslutnings-
proces, jeg kunne forstå og trives med.
Tænk engang at få lov til at arbejde i takt med sin egen samvittighed!
HverdagslivPosted by Berit Damgaard Sat, April 10, 2010 14:52:23Ikke-hsp’ere har en
beslutningsstrategi, der kan gøre mig fuldstændig rundtosset. Set fra min hsp-synsvinkel er beslutningsprocessen tit alt for hurtig og skøjter frejdigt hen-
over åbenlyst fejlagtige antagelser med ufuldstændig forståelse af problemstillingen. Jo hurtigere og jo mere uigennemtænkt beslutningerne tages, jo hurtigere bliver jeg koblet af. Og omvendt. Jo grundigere beslutningsgrundlag, jo bedre bidrager jeg.
Som hsp’er fungerer jeg bedst i et miljø, hvor beslutninger tages ud fra et ordentligt gennemarbejdet beslutningsgrundlag, hvor jeg kan stå inde for resultatet. Det kan jeg ikke i et miljø, hvor idealet er at demonstrere handlekraft, at skære igennem og tage en dristig beslutning uden at sætte sig ordentlig ind i tingene. I den slags miljøer virker jeg ubeslutsom, hvad jeg ikke er. Jeg tager bare ikke hurtige beslutninger på et løst grund-
lag. Jeg bliver frustreret over at skulle leve med hurtige, halvgjorte metoder, der kun symptombehandler i stedet for rent faktisk at løse problemerne. Og jeg ender med at blive et upopulært brokkehoved, fordi jeg konstant har indvendinger/forbedrings-
forslag. Eller også bliver jeg nærmest usynlig i erkendelse af, at mine kolleger synes en grundig beslutningsproces er kedelig og ligegyldig. Det føles mere produktivt for dem at foretage sig noget og ”komme ud over isen”.
Mere end en gang har jeg siddet til et møde og oplevet en beslutning blive formet, uden at fatte et hak af hvad der foregik. Bagefter spurgte jeg mig selv, hvordan det kunne gå til, at der ikke var interesse for at afdække problemets egentlige årsager og få det præcist afgrænset, hvorfor citater fra kollegers venner blev antaget som facts - uimod-
sagt og uundersøgt, hvorfor udmærkede forslag blev ignoreret, beviste facts afvist og løsningsforslag vægtet mere efter hvem der fremsatte dem, end hvad de indeholdt. I det hele taget synes jeg jævnligt, at vejen fra erkendt problem til iværksat løsning er meget mystisk og uforklarlig. Men unægteligt meget hurtigere end hvis jeg havde haft ansvaret.
HverdagslivPosted by Berit Damgaard Tue, April 06, 2010 23:53:00En dag kom helten Theseus forbi
Prokustes hus. Han havde en herlig aften, men da Prokustes ville lægge ham i seng, gik det noget anderledes end det plejede. Godt nok var Theseus blevet døsig af den gode mad og vinen, men det endte alligevel med, at han lokkede Prokustes til at lægge sig i sin egen gæsteseng. Og tænk engang, han passede ikke!
Så blev Theseus jo nødt til at tilpasse ham, for man kan jo ikke have en vært, der ikke passer til sengen!
Prokustes fik præcis samme behandling, som han selv plejede at give andre, og som han havde planlagt for Theseus. Theseus slap for at blive tilpasset og ingen har hørt fra Prokustes siden.
Jeg kan godt lide historien om Prokustes, og den måde han bliver stoppet på. Bare fordi der med tiden er opbygget en tradition for normalisering, er det ikke givet, at den fortsætter til evig tid.
DiversePosted by Berit Damgaard Tue, April 06, 2010 23:33:10I marts havde Udkanter.dk 662 hits. Det er lidt mere end 21 hits om dagen.
Derfor vil jeg gerne sige tak til alle, der læser med her på siden. Ikke mindst til jer der anbefaler bloggen til andre. Jeres indsats betyder, at antallet af læsere stiger hver eneste måned, og det er altså sjovere at blogge, når nogen har lyst til at læse posterne!
Hvis nogen har forslag eller kommentarer om bloggen, hvad der mangler, og hvad der er godt, skal I være velkomne til at skrive til mig på Berit@Udkanter.dk.
Venlig hilsen
Berit
HverdagslivPosted by Berit Damgaard Mon, April 05, 2010 16:45:48I det mytiske Grækenland boede Prokrustes på toppen af et bjerg. Skulle man over bjerget, var der en dagsrejse fra nærmeste kro og op til Prokrustes hus. Der var også en dagsrejse fra hans hus og ned ad den anden side til næste kro. Det var alt for farligt at overnatte under åben himmel på bjerget, hvor røvere og ulve strejfede om, så hvis man rejste over dette bjerg, var man nødt til at banke på Prokrustes dør og bede om husly for natten.
Gammel ret bød, at vejfarende skulle have husly og beskyttelse mod ulve og røvere, og Prokrustes var derfor forpligtet til at give tag over hovedet, vand og helst også lidt mad til dem, der bad om husly.
Men bankede man på Prokrustes dør og bad om ly for natten, så blev man ikke vist op på høloftet med en kop vand og lidt brød. Prokrustes bød indenfor i lyset og varmen. Han dækkede op med et festmåltid og skænkede god vin. Kødet var perfekt stegt, vinen var perfekt afstemt, druerne fantastiske. Efter måltidet spillede Prokrustes musik, han underholdt sin gæst og var i det hele taget den perfekte vært, indtil gæsten – træt af dagens strabadser og den gode mad og vin - sagde tak for en dejlig aften og ville i seng. Så viste Prokrustes sin gæst ind til gæstesengen og fortalte ham, at det var en magisk seng, der passede til alle. For man kan jo ikke have en gæst, der ikke passer til sengen!
Når så gæsten lagde sig i sengen, stod Prokrustes for magien. Hvis gæsten var for kort, blev han strakt med reb, til han passede til sengen, og derefter blev han udhamret på en ambolt. Var han for lang, så huggede Prokrustes bare noget af hans ben. Så de vejfarendes eventyr stoppede brat ved besøget hos Prokrustes.
Rygtet fortæller, at Prokrustes havde 2 gæstesenge af jern i forskellige længder, og at han lagde de høje gæster i den korte seng og de lave gæster i den lange seng. Bare for at være sikker.
Man kan forestille sig en gæst, der er blevet lidt småfuld efter en rigtig god fest, hvor han har fortalt gode historier, sunget sjove sange og danset til Prokrustes musik. Begge har grinet og snakket og har haft det rigtig sjovt hele aftenen, og Prokrustes og gæsten er nærmest blevet venner. Gæsten synes selv, at han har været festlig og underholdende.
Så bliver han konfronteret med Prokrustes seng! Pludselig går det op for ham, at hans gode historier, sjove sange og øvrige bidrag til underholdningen er helt uden betydning. Det eneste, der betyder noget, er om han passer til sengens mål. Og det gør han ikke!
Den gamle vending ”At blive langt i en Prokrustesseng” betyder at blive tvangstilpasset en form, der er urimelig, meningsløs og ude af kontekst. På godt gammelt nudansk er det nærmeste udtryk vel normalisering. Det er værd at bemærke, at for det første sker tilpasningen på en helt tilfældig parameter, aldeles uden sammenhæng med personen og situationen, og for det andet gennemføres tilpasningen nådesløst.
Som alle gode eventyr overlever historien om Prokrustes i kraft af genkendelse. Jeg har i overført betydning mødt adskillige Prokrustessenge, hvor tankegangen om at one-size-fits-all dominerer. Folkeskolen for eksempel.
HverdagslivPosted by Berit Damgaard Mon, March 29, 2010 11:47:24Mellem gruppen af højt begavede og de normaltbegavede ligger den gruppe, jeg kalder overnormal.
De overnormale har rigtig godt styr på dagliglivets udfordringer – både de private og arbejdsmæssigt. Mange af dem lyser af overskud og selvtillid. Hvilket er helt naturligt, for de har jo nemt ved stort set alle de ting, hovedparten af deres omgivelser går og kæm-
per med. Derfor bliver de respekteret og lyttet til. Deres overnormale intelligens giver dem en perlerække af succeser og anerkendelse. Den anerkendelse giver adskillige af dem modet til at påtage sig gode stillinger, som andre tøver med at tage af frygt for at fejle. Ofte med udmærket held.
Deres ideer, visioner og problemløsninger er gode og kan nemt forstås af det store fler-
tal. I modsætning til de halvgeniales ideer, visioner og problemløsninger, der ofte er umiddelbart uforståelige for de fleste. Jævnligt bruger vi tankegods, der ikke er alminde-
ligt kendt, vi arbejder med problemstillinger, der ikke nødvendigvis interesserer det store flertal, og nogen gange tænker vi så ukonventionelt, at vores tanker simpelthen ikke giver mening for almindelige mennesker. Så er det jo ikke underligt, at almindelige mennesker synes, de halvgeniale er halvsære, uforståelige og uinteressante, og i stedet vender sig mod de overnormale for vejledning og inspiration.
Mange udfordrende stillinger er som skabt til de overnormale, og de kan derfor vælge mellem adskillige vanskelige udfordringer og skabe fremragende resultater takket være deres engagement og hårde arbejde. I denne gruppe finder man dygtige ledere og adskillige af hverdagens dygtige specialister, fortrinsvist med en mellemlang videre-
gående uddannelse.
Intelligensmæssigt ligger de overnormale i gode runde tal på en IQ mellem omkring 110 og 120.
